Waltey
Vodna kapljica
Andersenove pravljice · Hans Christian AndersenO besedilu
Vodna kapljica
- Vir
- Andersenove pravljice
- Avtor
- Hans Christian Andersen
- Jezik branja
- Slovenščina
- Jezik izvirnika
- Dansk
- Čas branja
- 3 min branja
- Obseg
- 2 strani
- Naslov izvirnika
- Vanddråben
O izvirniku
Andersenove pravljice
Literarne pravljice z nežnostjo, bolečino in ostrim občutkom za čudežno. Bralni jezik je Slovenščina, izvirnik pa prihaja iz vira Andersenove pravljice v jeziku Dansk.
Besedilo
Vodna kapljica
Saj gotovo poznaš povečevalno steklo, tisto okroglo stekelce, podobno steklu v očalih, ki vse poveča stokrat? Če ga podržiš pred očesom in pogledaš kapljico vode iz ribnika, vidiš več kot tisoč čudnih živalic, ki jih sicer v vodi nikoli ne opaziš, vendar so tam in zares živijo. Videti je skoraj kakor poln krožnik kozic, ki skačejo druga med drugo, in tako požrešne so, da druga drugi trgajo roke in noge, konce in robove, pa so vendar vesele in zadovoljne, vsaka po svoje.
Nekoč je živel star mož, ki so mu vsi pravili Krible-Krable, saj mu je bilo tako ime. Iz vsake stvari je hotel izvleči najboljše, in kadar nikakor ni šlo, si je pomagal s čarovnijo.
Nekega dne je sedel, držal povečevalno steklo pred očesom in opazoval kapljico vode, zajeto iz lužice v jarku. Ojoj, kako je v njej vse gomazelo in mrgolelo! Vseh tisoč drobnih živalic je poskakovalo in skakalo, se vleklo med seboj in žrlo druga drugo.
»Saj to je vendar ogabno!« je rekel stari Krible-Krable. »Ali jih ni mogoče pripraviti do tega, da bi živele v miru in vsaka skrbela zase!« Tuhtal je in tuhtal, a ni šlo, zato je moral poseči po čarovniji. »Malo jih moram obarvati, da jih bom razločneje videl!« je rekel in v kapljico vode kanil nekaj, kar je bilo videti kakor kapljica rdečega vina, a je bila čarovniška kri, najimenitnejše vrste, za dva skilinga; in vse čudne živalice so postale po vsem telesu rožnato rdeče, da je bilo videti kakor celo mesto golih divjakov.
»Kaj pa imaš tam?« je vprašal drug star čarovnik, ki ni imel imena, in prav v tem je bila njegova imenitnost. »Če uganeš, kaj je,« je rekel Krible-Krable, »ti bom to podaril; vendar ni lahko dognati, če ne veš!«
In čarovnik brez imena je pogledal skozi povečevalno steklo. Res je bilo videti kakor celo mesto, v katerem so vsi ljudje tekali naokrog brez obleke! Bilo je grozljivo, še grozljiveje pa je bilo gledati, kako so drug drugega suvali in odrivali, kako so se ščipali in cukali, grizli drug drugega in vlekli na plan. Kar je bilo spodaj, je moralo na vrh, in kar je bilo na vrhu, je moralo dol! »Poglej! Poglej! Njegova noga je daljša od moje! Baf! Stran z njo! Tam je nekdo, ki ima za ušesom majhno bulico, čisto nedolžno bulico, pa ga muči, zato naj ga muči še bolj!« In kljuvali so vanjo, ga vlekli in ga požrli zaradi tiste drobne bulice. Nekdo je sedel čisto pri miru kakor mlada devica in si želel le miru in pokoja, pa je morala tudi devica na plan; vlekli so jo, trgali in jo požrli!
»To je nadvse zabavno!« je rekel čarovnik. »Kaj pa misliš, da je to?« je vprašal Krible-Krable. »Ali lahko uganeš?« »Saj je očitno!« je rekel drugi. »To je vendar København ali kako drugo veliko mesto, saj so si vsa podobna. Veliko mesto je!«
»To je voda iz jarka!« je rekel Krible-Krable.
Izvirnik
Vanddråben
Naslednje strani prikazujejo izvirno besedilo za primerjavo.
Eventyr af Hans Christian Andersen
Du kender da sagtens et forstørrelsesglas, sådan et rundt brilleglas, der gør alting hundrede gange større end det er? Når man tager og holder det for øjet og ser på en vanddråbe ude fra dammen, så ser man over tusinde underlige dyr, som man ellers aldrig ser i vandet, men de er der og det er virkeligt. Det ser næsten ud, som en hel tallerken fuld af rejer, der springer mellem hverandre, og de er så glubende, de river arme og ben, ender og kanter af hverandre og dog er de glade og fornøjede, på deres måde.
Nu var der engang en gammel mand, som alle folk kaldte Krible-Krable, for det hed han. Han ville altid have det bedste ud af enhver ting og når det slet ikke ville gå, så tog han det med trolddom.
Nu sidder han en dag og holder sit forstørrelsesglas for øjet og ser på en vanddråbe, der var taget ude af en pyt vand i grøften. Nej hvor det kriblede og krablede der! alle de tusinde smådyr hoppede og sprang, trak i hverandre og åd af hverandre.
"Ja, men det er jo afskyeligt!" sagde gamle Krible-Krable, "kan man ikke få dem til at leve i fred og ro, og hver at passe sit!" og han tænkte og tænkte, men det ville ikke gå, og så måtte han trolde. "Jeg må give dem kulør, at de kan blive tydeligere!" sagde han, og så hældte han ligesom en lille dråbe rød vin i vanddråben, men det var hekseblod, den allerfineste slags til to skilling; og så blev alle de underlige dyr rosenrøde over hele kroppen, det så ud som en hel by af nøgne vildmænd.
"Hvad har du der?" spurgte en anden gammel trold, som ikke havde navn, og det var det fine ved ham.
"Ja kan du gætte hvad det er," sagde Krible-Krable, "så skal jeg forære dig det; men det er ikke let at finde ud, når man ikke ved det!"
Og trolden, som intet navn havde, så igennem forstørrelsesglasset. Det så virkelig ud, som en hel by, hvor alle mennesker løb om uden klæder! det var gyseligt, men endnu mere gyseligt at se hvor den ene puffede og stødte den anden, hvor de nippedes og nappedes, bed hinanden og trak hinanden frem. Hvad der var nederst skulle øverst og hvad der var øverst skulle nederst! "se! se! hans ben er længere end mit! baf! væk med det! der er én som har en lille knop bag øret, en lille uskyldig knop, men den piner ham, og så skal den pine mere!" og de hakkede i den, og de trak i ham og de åd ham for den lille knops skyld. Der sad én så stille, som en lille jomfru og ønskede alene fred og rolighed, men så skulle jomfruen frem, og de trak i hende og de sled i hende og de åd hende!
"Det er overordenligt morsomt!" sagde trolden.
"Ja men hvad tror du det er?" spurgte Krible-Krable. "Kan du finde det ud?"
"Det er da godt at se!" sagde den anden, "det er jo København eller en anden stor by, de ligner jo alle sammen hinanden. En stor by er det!"
"Det er grøftevand!" sagde Krible-Krable.
Nadaljuj z branjem
