Waltey

Waltey

Vodna kapljica

Andersenove pravljice · Hans Christian Andersen
Kupi e-knjigo Kupi tiskano izdajo

O besedilu

Vodna kapljica

Vir
Andersenove pravljice
Avtor
Hans Christian Andersen
Jezik branja
English
Jezik izvirnika
Dansk
Čas branja
3 min branja
Obseg
3 strani
Naslov izvirnika
Vanddråben

O izvirniku

Andersenove pravljice

Literarne pravljice z nežnostjo, bolečino in ostrim občutkom za čudežno. Bralni jezik je English, izvirnik pa prihaja iz vira Andersenove pravljice v jeziku Dansk.

Besedilo

Vodna kapljica

You surely know what a magnifying glass is—that round spectacle lens that makes everything look a hundred times bigger than it really is? If you hold it up to your eye and look at a drop of water from the pond, you will see more than a thousand strange creatures that you would never otherwise see in the water, but they are there, and they are real. It looks almost like a whole plateful of shrimps leaping about among one another, and they are so ravenous that they tear off one another’s arms and legs, ends and edges, and yet they are happy and contented, in their own way.

Now there was once an old man whom everyone called Krible-Krable, for that was his name. He always wanted to make the most of everything, and when he simply could not manage it, he resorted to magic.

One day he was sitting with his magnifying glass held up to his eye, looking at a drop of water taken from a puddle in the ditch. My, how things wriggled and squirmed in there! All those thousands of little creatures were hopping and leaping, tugging at one another and eating one another up.

“Why, this is dreadful!” said old Krible-Krable. “Can’t they be made to live in peace and quiet, each minding its own business?” And he thought and thought, but nothing came of it, so he had to use magic. “I must give them some colour, so they will show up more clearly!” he said, and he poured what looked like a little drop of red wine into the drop of water, but it was witch’s blood, the very finest kind, at two skillings. Then all the strange creatures turned rosy red all over, and it looked like a whole town full of naked savages.

“What have you got there?” asked another old wizard, who had no name, and that was what made him so distinguished. “Well, if you can guess what it is,” said Krible-Krable, “I’ll give it to you. But it isn’t easy to work out when you don’t know!”

And the wizard who had no name looked through the magnifying glass. It really did look like a whole town where everyone was running about without any clothes on! It was dreadful, but more dreadful still was the way they shoved and jostled one another, nipped and tugged, bit one another and dragged one another about. Whatever was at the bottom had to be on top, and whatever was on top had to be at the bottom! “Look! Look! His leg is longer than mine! Whack! Off with it! There’s one with a little bump behind his ear, a tiny, harmless bump, but it troubles him, so let’s make it trouble him even more!” And they pecked at it, and tugged at him, and ate him up because of that little bump. One sat as quietly as a little maiden, wishing only for peace and quiet, but the maiden had to be dragged out, and they tugged at her and tore at her and ate her up!

“This is extraordinarily amusing!” said the wizard. “Yes, but what do you think it is?” asked Krible-Krable. “Can you work it out?” “That’s plain enough to see!” said the other. “Why, it’s Copenhagen, or some other big city—they’re all alike. It’s a big city!”

“It’s ditch water!” said Krible-Krable.

Izvirnik

Vanddråben

Naslednje strani prikazujejo izvirno besedilo za primerjavo.

Eventyr af Hans Christian Andersen

Du kender da sagtens et forstørrelsesglas, sådan et rundt brilleglas, der gør alting hundrede gange større end det er? Når man tager og holder det for øjet og ser på en vanddråbe ude fra dammen, så ser man over tusinde underlige dyr, som man ellers aldrig ser i vandet, men de er der og det er virkeligt. Det ser næsten ud, som en hel tallerken fuld af rejer, der springer mellem hverandre, og de er så glubende, de river arme og ben, ender og kanter af hverandre og dog er de glade og fornøjede, på deres måde.

Nu var der engang en gammel mand, som alle folk kaldte Krible-Krable, for det hed han. Han ville altid have det bedste ud af enhver ting og når det slet ikke ville gå, så tog han det med trolddom.

Nu sidder han en dag og holder sit forstørrelsesglas for øjet og ser på en vanddråbe, der var taget ude af en pyt vand i grøften. Nej hvor det kriblede og krablede der! alle de tusinde smådyr hoppede og sprang, trak i hverandre og åd af hverandre.

"Ja, men det er jo afskyeligt!" sagde gamle Krible-Krable, "kan man ikke få dem til at leve i fred og ro, og hver at passe sit!" og han tænkte og tænkte, men det ville ikke gå, og så måtte han trolde. "Jeg må give dem kulør, at de kan blive tydeligere!" sagde han, og så hældte han ligesom en lille dråbe rød vin i vanddråben, men det var hekseblod, den allerfineste slags til to skilling; og så blev alle de underlige dyr rosenrøde over hele kroppen, det så ud som en hel by af nøgne vildmænd.

"Hvad har du der?" spurgte en anden gammel trold, som ikke havde navn, og det var det fine ved ham.

"Ja kan du gætte hvad det er," sagde Krible-Krable, "så skal jeg forære dig det; men det er ikke let at finde ud, når man ikke ved det!"

Og trolden, som intet navn havde, så igennem forstørrelsesglasset. Det så virkelig ud, som en hel by, hvor alle mennesker løb om uden klæder! det var gyseligt, men endnu mere gyseligt at se hvor den ene puffede og stødte den anden, hvor de nippedes og nappedes, bed hinanden og trak hinanden frem. Hvad der var nederst skulle øverst og hvad der var øverst skulle nederst! "se! se! hans ben er længere end mit! baf! væk med det! der er én som har en lille knop bag øret, en lille uskyldig knop, men den piner ham, og så skal den pine mere!" og de hakkede i den, og de trak i ham og de åd ham for den lille knops skyld. Der sad én så stille, som en lille jomfru og ønskede alene fred og rolighed, men så skulle jomfruen frem, og de trak i hende og de sled i hende og de åd hende!

"Det er overordenligt morsomt!" sagde trolden.

"Ja men hvad tror du det er?" spurgte Krible-Krable. "Kan du finde det ud?"

"Det er da godt at se!" sagde den anden, "det er jo København eller en anden stor by, de ligner jo alle sammen hinanden. En stor by er det!"

"Det er grøftevand!" sagde Krible-Krable.