Prevod
Nekoč so živeli trije kozli, ki so se namenili na planino, da bi se tam zredili, in vsem trem je bilo ime Bruse. Na poti so morali čez most nad slapom, pod mostom pa je živel velik, strašen trol z očmi kakor kositrna krožnika in nosom, dolgim kakor grabljišče. Prvi je prišel do mostu najmlajši kozel Bruse in se odpravil čezenj. Tip tap, tip tap, je zadonelo po mostu. »Kdo pa to drobenclja po mojem mostu?« je zavpil trol. »Oh, jaz sem, najmanjši kozel Bruse; na planino grem, da se zredim,« je rekel kozel s tenkim glaskom. »Zdaj pa pridem in te pograbim!« je rekel trol. »Oh, ne, nikar mene, saj sem še tako majhen. Le malo počakaj, pa bo prišel srednji kozel Bruse, ta je veliko večji.« »No, pa prav,« je rekel trol.
Čez nekaj časa je prišel srednji kozel Bruse in se odpravil čez most: tip tap, tip tap, tip tap, je zadonelo po mostu. »Kdo pa to drobenclja po mojem mostu?« je zavpil trol. »Oh, jaz sem, srednji kozel Bruse, na planino grem, da se zredim,« je rekel kozel, njegov glas pa ni bil prav nič tenak. »Zdaj pa pridem in te pograbim,« je rekel trol. »Oh, ne, nikar mene, le malo počakaj, pa bo prišel veliki kozel Bruse, ta je veliko, veliko večji.« »No, pa naj bo,« je rekel trol. In že je prišel veliki kozel Bruse; tip tap, tip tap, tip tap, tip tap, je zadonelo po mostu. Tako težak je bil, da je most pod njim kar škripal in pokal.
»Kdo pa to topota po mojem mostu?« je zavpil trol. »Jaz sem, veliki kozel Bruse!« je rekel kozel s strašno globokim glasom. »Zdaj pa pridem in te pograbim!« je zavpil trol.
»Kar pridi! Dve sulici imam! Z njima ti oči iztaknem. Dva velika kamna imam! Z njima ti kosti in mozeg zdrobim,« je rekel kozel, potem pa planil nad trola, mu iztaknil oči, mu zdrobil kosti in mozeg ter ga z rogovi pahnil v slap, nato pa odšel na planino. Tam so se kozli tako zelo zredili, da so komaj še zmogli priti domov, in če se jim tolšča še ni stopila, so še danes tako debeli. In tako je pravljice konec.
Izvirnik
Der var en Gang tre Bukke, som skulde gaae til Sæters og gjøre sig fede, og alle tre saa hedte de Bukken Bruse. Paa Veien var der en Bro over en Fos, som de skulde over, og under den Broen boede der et stort fælt Trold med Øine som Tintalerkener og Næse saa lang som et Riveskaft. Først saa kom den yngste Bukken Bruse og skulde over Broen. Trip trap, trip trap, sagde det i Broen. „Hvem er det, som tripper paa min Bro?“ skreg Troldet. „Aa, det er den mindste Bukken Bruse; jeg skal til Sæters og gjøre mig fed,“ sagde Bukken, den var saa fiin i Maalet. „Nu kommer jeg og tager dig!“ sagde Troldet. „Aa nei, tag ikke mig, for jeg er saa liden, jeg, bi bare lidt, saa kommer den mellemste Bukken Bruse, han
er meget større.“ „Ja nok,“ sagde Troldet. Om en liden Stund saa kom den mellemste Bukken Bruse og skulde over Broen: trip trap, trip trap, trip trap, sagde det i Broen. „Hvem er det, som tripper på min Bro?“ skreg Troldet. „Aa, det er den mellemste Bukken Bruse, som skal til Sæters og gjøre sig fed,“ sagde Bukken, den var ikke fiin i Maalet, den. „Nu kommer jeg og tager dig,“ sagde Troldet. „Aa nei, tag ikke mig, men bi lidt, saa kommer den store Bukken Bruse, han er meget, meget større.“ „Ja nok da,“ sagde Troldet. Ret som det var, saa kom den store Bukken Bruse; trip trap, trip trap, trip trap, trip trap, sagde det i Broen, den var saa tung, at Broen baade knagede og bragede under den.
„Hvem er det, som tramper paa min Bro?“ skreg Troldet. „Det er den store Bukken Bruse!“ sagde Bukken, den var saa fælt grov i Maalet. „Nu kommer jeg og tager dig!“ skreg Troldet. „Ja kom du! jeg har to Spjud! Med dem skal jeg stinge dine Øine ud. Jeg har to store Kampestene! Med dem skal jeg knuse baade Marv og Bene,“ sagde Bukken, og saa fløi den paa Troldet og stak Øinene ud paa det, slog itu baade Marv og Been, og stangede det ud i Fossen, og saa gik den til Sæters. Der blev Bukkene saa fede, saa fede, at de næsten ikke orkede at gaae hjem igjen, og er ikke
Fedtet gaaet af dem, saa er de det endnu, og Snip, Snap, Snude, saa er det Eventyr ude.
