Waltey
Ptica Feniks
Andersenove pravljice · Hans Christian AndersenO besedilu
Ptica Feniks
- Vir
- Andersenove pravljice
- Avtor
- Hans Christian Andersen
- Jezik branja
- Slovenščina
- Jezik izvirnika
- Dansk
- Čas branja
- 2 min branja
- Obseg
- 2 strani
- Naslov izvirnika
- Fugl Føniks
O izvirniku
Andersenove pravljice
Literarne pravljice z nežnostjo, bolečino in ostrim občutkom za čudežno. Bralni jezik je Slovenščina, izvirnik pa prihaja iz vira Andersenove pravljice v jeziku Dansk.
Besedilo
Ptica Feniks
V rajskem vrtu je pod drevesom spoznanja rasel rožni grm; tam, v prvi vrtnici, se je rodil ptič, njegov let je bil kakor svetloba, njegova barva prelepa, njegova pesem čudovita.
Toda ko je Eva utrgala sad spoznanja in so njo in Adama izgnali iz rajskega vrta, je z ognjenega meča angela kaznovalca padla iskra v ptičje gnezdo in ga vnela. Ptič je umrl v plamenih, toda iz rdečega jajca je vzletel nov, edini, vselej edini ptič Feniks. Legenda pravi, da si spleta gnezdo v Arabiji in se vsakih sto let v njem sežge, iz rdečega jajca pa vzleti nov Feniks, edini na svetu.
Ptič leta okoli nas, hiter kakor svetloba, prelepih barv, čudovite pesmi. Kadar mati sedi ob otrokovi zibelki, je ob njegovem vzglavniku in z zamahi kril spleta svetniški sij okoli otrokove glave. Leti skozi skromno izbico in v njej zasije sonce, uborna predalna skrinja pa zadiši po vijolicah.
Toda ptič Feniks ni le ptič Arabije; v soju severnega sija prhutá nad ledenimi planjavami Laponske, v kratkem grenlandskem poletju poskakuje med rumenimi cvetlicami. Pod bakrenimi skalami Faluna, v angleških premogovnikih leti kakor s prahom posut vešč nad pesmarico v rokah pobožnega delavca. Na lotosovem listu pluje po svetih vodah Gangesa in hindujski deklici zažarijo oči, ko ga zagleda.
Ptič Feniks! Mar ga ne poznaš? Rajski ptič, sveti labod pesmi. Na Tespisovem vozu je sedel kakor klepetav krokar in zamahoval s črnimi krili, zamazanimi z vinskimi drožmi; nad harfo islandskega pevca je drsel labodov rdeči, zveneči kljun; na Shakespearovi rami je sedel kakor Odinov krokar in mu šepetal na uho: Nesmrtnost; na pevskem tekmovanju je letel skozi viteško dvorano na Wartburgu.
Ptič Feniks! Mar ga ne poznaš? Pel ti je Marseljezo in ti si poljubil pero, ki mu je padlo s krila; prišel je v rajskem sijaju, ti pa si se morda obrnil k vrabcu, ki je sedel tam z lažnim zlatom na krilih.
Rajski ptič! Vsako stoletje prerojen, rojen v plamenih, umrl v plamenih, tvoja podoba v zlatem okviru visi v dvoranah bogatašev, sam pa pogosto letaš izgubljen in osamljen – le legenda: ptič Feniks v Arabiji.
– V rajskem vrtu, ko si se rodil pod drevesom spoznanja, v prvi vrtnici, te je naš Gospod poljubil in ti dal tvoje pravo ime – Poezija.
Izvirnik
Fugl Føniks
Naslednje strani prikazujejo izvirno besedilo za primerjavo.
Eventyr af Hans Christian Andersen
I Paradisets Have, under kundskabstræet, stod en rosenhæk; her, i den første rose, fødtes en fugl, dens flugt var som lysets, dejlig dens farve, herlig dens sang.
Men da Eva brød kundskabens frugt, da hun og Adam joges fra Paradisets Have, faldt fra straffeenglens flammesværd en gnist i fuglens rede og antændte den. Fuglen døde i flammerne, men fra det røde æg fløj en ny, den eneste, den altid eneste Fugl Føniks. Sagnet melder, at den bygger i Arabien, og hvert hundrede år brænder sig selv op i sin rede, og at en ny Føniks, den eneste i verden, flyver ud fra det røde æg.
Fuglen omflagrer os, hurtig som lyset, dejlig i farve, herlig i sang. Når moderen sidder ved barnets vugge, er den ved hovedpuden, og slår med vingerne en glorie om barnets hoved. Den flyver gennem nøjsomhedens stue, og der er solglans derinde, den fattige dragkiste dufter med violer.
Men Fugl Føniks er ikke alene Arabiens fugl, den flagrer i nordlysskær på Laplands issletter, den hopper imellem de gule blomster i Grønlands korte sommer. Under Faluns kobberklipper, i Englands kulgruber flyver den, som et pudret møl, hen over sangbogen i den fromme arbejders hænder. Den sejler på lotusbladet ned ad Ganges' hellige vande, og hindupigens øjne lyser ved at se den.
Fugl Føniks! Kender du ham ikke? Paradisets fugl, sangens hellige svane. På Thespiskærren sad den, som en sladrende ravn, og slog med de sorte, bærmebesmurte vinger; over Islands sangerharpe gled svanens røde, klingende næb; på Shakespeares skulder sad den som Odins ravn og hviskede ham i øret: Udødelighed; den fløj ved sangerfesten gennem Wartburgs riddersal.
Fugl Føniks! Kender du ham ikke? Han sang dig Marseillaisen, og du kyssede fjeren, der faldt fra hans vinge; han kom i paradisglans, og du vendte dig måske bort til spurven, der sad med bogguld på vingerne.
Paradisets fugl! fornyet hvert århundrede, født i flammer, død i flammer, dit billede indfattet i guld hænger i de riges sale, selv flyver du tit vildfarende og ensom, – et sagn kun: Fugl Føniks i Arabien.
– I Paradisets Have, da du fødtes under kundskabstræet, i den første rose, kyssede Vor Herre dig og gav dig dit rette navn – Poesien.
Nadaljuj z branjem
