Andersenove pravljice · Slovenščina

Čez tisočletja

Vir: Andersenove pravljice
Poglavje: 96
Tagi: 11
Izvirnik: Dansk

Skrij izvirnik Odpri v bralniku

Tagi

Prevod

Da, čez tisočletja bodo na krilih pare prileteli po zraku čez svetovni ocean! Mladi prebivalci Amerike bodo obiskovali staro Evropo. Prihajali bodo k njenim spomenikom in v mesta, ki bodo tedaj že propadala, kakor mi danes potujemo k razpadajočim veličastjem južne Azije.

Čez tisočletja bodo prišli! Tamiza, Donava in Ren bodo še vedno tekli; Mont Blanc bo stal s snežnim vrhom, severni sij bo žarel nad severnimi deželami, toda rod za rodom bo že prah, cele vrste nekdaj mogočnih bodo pozabljene kakor tisti, ki že zdaj spijo v gomili, na kateri si premožni trgovec z moko, ki ima gomilo na svojem zemljišču, zbija klop, da bi sedel na njej in se razgledoval po ravnem, valujočem žitnem polju.

»V Evropo!« bo odmevalo med mladim ameriškim rodom. »V deželo očetov, v prelepo deželo spominov in domišljije, v Evropo!« Zračna ladja prihaja; nabito polna je potnikov, saj je potovanje hitrejše kakor po morju; elektromagnetna žica pod svetovnim oceanom je že sporočila, kako velika je zračna karavana. Evropa se že kaže na obzorju, videti je irske obale, toda potniki še spijo; prebuditi jih smejo šele nad Anglijo. Tam stopijo na evropska tla, v Shakespearovi deželi, kakor ji pravijo sinovi duha; drugi ji pravijo dežela politike, dežela strojev.

Tu bodo ostali ves dan, toliko časa lahko zaposleni rod nameni veliki Angliji in Škotski. Pot jih skozi predor pod Rokavskim prelivom vodi v Francijo, deželo Karla Velikega in Napoleona; omenjajo Molièra, učenjaki govorijo o klasični in romantični šoli v davni preteklosti in vzklikajo junakom, pesnikom in znanstvenikom, ki jih naš čas ne pozna, a se bodo rodili v evropskem kraterju: Parizu.

Zračni parnik leti nad deželo, iz katere je odplul Kolumb, kjer se je rodil Cortez in kjer je Calderon pel drame v valujočih verzih; prelepe črnooke ženske si še vedno postavljajo domove in prebivajo v cvetočih dolinah, v prastarih pesmih pa omenjajo Cida in Alhambro.

Po zraku, čez morje v Italijo, tja, kjer je nekoč stal stari, večni Rim; zdaj je izbrisan, Campagna je puščava; od cerkve svetega Petra kažejo le še osamljen ostanek zidu, a dvomijo o njegovi pristnosti.

V Grčijo, da bi prespali noč v razkošnem hotelu visoko na vrhu Olimpa, in že lahko rečejo, da so bili tam; pot jih vodi proti Bosporju, da bi si tam za nekaj ur odpočili in si ogledali kraj, kjer je stal Bizanc; revni ribiči razpenjajo mreže tam, kjer je po izročilu v turških časih ležal haremski vrt.

Preletavajo ostanke mogočnih mest ob silni Donavi, mest, ki jih naš čas ni poznal, tu in tam pa se zračna karavana spusti in spet dvigne — v mestih, bogatih s spomini, tistih, ki šele pridejo, ki jih bo rodil čas.

Spodaj leži Nemčija — nekoč prepredena z najgostejšo mrežo železnic in prekopov —, dežele, kjer je govoril Luther, pel Goethe in kjer je Mozart nekoč vihtel žezlo tonov! V znanosti in umetnosti so blestela velika imena, imena, ki jih ne poznamo. En dan postanka v Nemčiji in en dan za severne dežele, za Ørstedovo in Linnéjevo domovino ter Norveško, deželo starih junakov in mladih Norvežanov. Na poti domov obiščejo še Islandijo; Geysir ne vre več, Hekla je ugasnila, toda kakor večna kamnita plošča sage stoji mogočni skalnati otok sredi bučečega morja!

»V Evropi je marsikaj videti!« pravi mladi Američan. »In mi smo si jo ogledali v osmih dneh; to je mogoče, kakor je veliki popotnik« — omenijo ime nekoga iz svojega časa — »pokazal v svojem znamenitem delu: ‘Evropa v osmih dneh’.«

Izvirnik

Eventyr af Hans Christian Andersen

Ja, om årtusinder kommer de på dampens vinger igennem luften hen over verdenshavet! Amerikas unge beboere gæster det gamle Europa. De kommer til mindesmærkerne her og til de da synkende stæder, således som vi i vor tid drager til Sydasiens hensmuldrende herligheder.

Om årtusinder kommer de!

Themsen, Donau, Rhinen ruller endnu; Mont Blanc står med snetop, nordlysene skinner over Nordens lande, men slægt på slægt er støv, rækker af øjeblikkets mægtige glemte, som de der nu alt slumrer i højen, hvor den velhavende melhandler, på hvis grund den er, tømrer sig en bænk for at sidde og se ud over den flade, bølgende kornmark.

"Til Europa!" lyder det hos Amerikas unge slægt - "til fædrenes land, mindernes og fantasiens dejlige land, Europa!"

Luftskibet kommer; det er overfyldt med rejsende, thi farten er hurtigere end til søs; den elektromagnetiske tråd under verdenshavet har allerede telegraferet, hvor stor luftkaravanen er. Alt øjnes Europa, det er Irlands kyster der ses, men passagererne sover endnu; de vil først vækkes, når de er over England; dér betræder de Europas jord i Shakespeares land, som det hedder hos åndens sønner; politikkens land, maskinernes land, er der andre der kalder det.

En hel dag bliver opholdet her, så meget tid har den travle slægt at give det store England og Skotland.

Farten går under kanaltunnelen til Frankrig, Karl den Stores og Napoleons land, Molière nævnes, de lærde taler om en klassisk og romantisk skole i den fjerne oldtid og der jubles for helte, skjalde og videnskabsmænd, som vor tid ikke kender, men som skal fødes på Europas krater: Paris.

Luftdamperen flyver hen over det land, hvorfra Columbus gik ud, hvor Cortez blev født, og hvor Calderon sang dramaer i bølgende vers; dejlige sortøjede kvinder bygger og bor endnu i de blomstrende dale, og i ældgamle sange nævnes Cid og Alhambra.

Gennem luften, over havet til Italien, hen hvor det gamle evige Roma lå; det er udslettet, Campagnen en ørk; af Peterskirken vises der en ensomstående murrest, men man tvivler om dens ægthed.

Til Grækenland, for at sove en nat i det rige hotel højt på Olympens top, så har man været der; farten går mod Bosporus, for dér i nogle timer at hvile ud og se det sted, hvor Byzanz lå; fattige fiskere spænder deres net der, hvor sagnet fortæller om haremets have i tyrkernes tid.

Rester af mægtige byer ved den stærke Donau, byer, vor tid ikke kendte, flyves der hen over, men dér og dér – mindernes rige stæder, de, som kommer, de, som tiden føder – dér og dér daler luftkaravanen og løfter sig igen.

Dernede ligger Tyskland – som engang omspændtes med det tætteste net af jernbaner og kanaler – landene, hvor Luther talte, Goethe sang, og hvor Mozart i sin tid bar tonernes scepter! Store navne lyste i videnskab og kunst, navne, vi ikke kender. Én dags ophold i Tyskland og én dag for Norden, for Ørsteds og for Linnés fædreland og Norge, de gamle heltes og de unge nordmænds land. Island tages på hjemfarten; Geysir koger ikke længere, Hekla er slukket, men som sagas evige stentavle står den stærke klippeø i det brusende hav!

"I Europa er meget at se!" siger den unge amerikaner; "og vi har set det i otte dage, og det lader sig gøre, som den store rejsende" – et navn nævnes, der hører til deres samtid – "har vist i sit berømte værk: 'Europa set i otte dage'."

Prevod

Izvirnik

Morda ti bo všeč tudi