Waltey
Princesa na zrnu graha
Andersenove pravljice · Hans Christian AndersenO besedilu
Princesa na zrnu graha
- Vir
- Andersenove pravljice
- Avtor
- Hans Christian Andersen
- Jezik branja
- Slovenščina
- Jezik izvirnika
- Dansk
- Čas branja
- 2 min branja
- Obseg
- 2 strani
- Naslov izvirnika
- Prinsessen på ærten
O izvirniku
Andersenove pravljice
Literarne pravljice z nežnostjo, bolečino in ostrim občutkom za čudežno. Bralni jezik je Slovenščina, izvirnik pa prihaja iz vira Andersenove pravljice v jeziku Dansk.
Besedilo
Princesa na zrnu graha
Nekoč je živel princ, ki si je želel princeso za ženo, vendar je morala biti prava princesa. Zato je prepotoval ves svet, da bi našel takšno, a povsod je bilo kaj narobe. Princes je bilo dovolj, toda ali so bile res prave princese, tega ni mogel dognati; vselej je bilo kaj, kar ni bilo čisto tako, kot bi moralo biti. Nazadnje se je vrnil domov in bil zelo žalosten, saj si je tako močno želel pravo princeso.
Nekega večera se je razbesnelo strašno neurje. Bliskalo se je in grmelo, dež je lil kot iz škafa, bilo je prav grozljivo! Tedaj je nekdo potrkal na mestna vrata in stari kralj jih je šel odpret.
Zunaj je stala princesa. Toda ljubi bog, kakšna je bila od dežja in hudega vremena! Voda ji je tekla z las in obleke, pri prstih ji je tekla v čevlje in pri petah spet ven, ona pa je rekla, da je prava princesa.
"No, to bomo pa že ugotovili!" si je mislila stara kraljica, vendar ni rekla ničesar. Šla je v spalnico, s postelje pobrala vso posteljnino in na dno položila zrno graha. Nato je vzela dvajset žimnic in jih položila na grah, na žimnice pa še dvajset odej iz gagjega puha.
Tam naj bi princesa prenočila. Zjutraj so jo vprašali, kako je spala. "Oh, strašno slabo!" je rekla princesa. "Skoraj vso noč nisem zatisnila očesa! Bog ve, kaj je bilo v postelji! Ležala sem na nečem trdem, tako da sem po vsem telesu polna rjavih in modrih lis! Prav grozno je!"
Tako so spoznali, da je prava princesa, saj je skozi dvajset žimnic in dvajset odej iz gagjega puha začutila zrno graha. Tako občutljiva ni mogla biti nobena druga kakor prava princesa.
Princ jo je vzel za ženo, kajti zdaj je vedel, da ima pravo princeso, zrno graha pa so shranili v kabinet umetnin, kjer ga je še danes mogoče videti, če ga ni kdo odnesel.
Vidite, to pa je bila prava zgodba!
Izvirnik
Prinsessen på ærten
Naslednje strani prikazujejo izvirno besedilo za primerjavo.
Eventyr af Hans Christian Andersen
Der var engang en prins; han ville have sig en prinsesse, men det skulle være en rigtig prinsesse. Så rejste han hele verden rundt, for at finde sådan en, men alle vegne var der noget i vejen, prinsesser var der nok af, men om det var rigtige prinsesser, kunne han ikke ganske komme efter, altid var der noget, som ikke var så rigtigt. Så kom han da hjem igen og var så bedrøvet, for han ville så gerne have en virkelig prinsesse.
En aften blev det da et frygteligt vejr; det lynede og tordnede, regnen skyllede ned, det var ganske forskrækkeligt! Så bankede det på byens port, og den gamle konge gik hen at lukke op.
Det var en prinsesse, som stod udenfor. Men gud hvor hun så ud af regnen og det onde vejr! Vandet løb ned af hendes hår og hendes klæder, og det løb ind af næsen på skoen og ud af hælen, og så sagde hun, at hun var en virkelig prinsesse.
"Ja, det skal vi nok få at vide!" tænkte den gamle dronning, men hun sagde ikke noget, gik ind i sovekamret, tog alle sengeklæderne af og lagde en ært på bunden af sengen, derpå tog hun tyve madrasser, lagde dem oven på ærten, og så endnu tyve edderdunsdyner oven på madrasserne.
Dér skulle nu prinsessen ligge om natten.
Om morgnen spurgte de hende, hvorledes hun havde sovet.
"Oh forskrækkeligt slet!" sagde prinsessen, "jeg har næsten ikke lukket mine øjne den hele nat! Gud ved, hvad der har været i sengen? Jeg har ligget på noget hårdt, så jeg er ganske brun og blå over min hele krop! det er ganske forskrækkeligt!"
Så kunne de se, at det var en rigtig prinsesse, da hun gennem de tyve madrasser og de tyve edderdunsdyner havde mærket ærten. Så ømskindet kunne der ingen være, uden en virkelig prinsesse.
Prinsen tog hende da til kone, for nu vidste han, at han havde en rigtig prinsesse, og ærten kom på Kunstkammeret, hvor den endnu er at se, dersom ingen har taget den.
Se, det var en rigtig historie!
Nadaljuj z branjem
